Christiansborg restaurant tårnet

En dag i marts måned, hvor kalenderen viste den enogtyvende, blev det mig klart, at en loyal spisekammerat som Lasse - ham der gennem årene har stået ved min side i både medgang og modgang, endda serveret middage, når økonomien knagedes - fortjente en ordentlig overraskelse i form af en eksklusiv frokost. Valget faldt på det ikoniske Tårn på Christiansborg, et sted der ikke blot kan bryste sig af at huse byens mest imponerende panoramaudsigt, men også præsenterer et forførende udvalg af traditionelle smørrebrødskreationer på deres menu.

Arkitektonisk set er lokalet en sand perle: en cirkulær konstruktion med lofter, der svæver højt over gæsterne, dekoreret med elegante, historiske ornamenter, samt en elegant spiralformet trappe, der snoede sig opad som en slange mellem bordene. Indretningen var gennemtænkt med bordene strategisk placeret omkring et centralt, grønt oaseområde fyldt med planter, mens den spektakulære byudsigt lige akkurat lader sig ane gennem restaurantens vinduespartier.

Gæsterne havde mulighed for at komponere deres måltid á la carte, men også for at nyde en fast menu under betegnelsen "Tårnets ukomplicerede frokostoplevelse", som inkluderede to stykker smørrebrød - nøje udvalgt af køkkenets dygtige hænder - samt et glas Jacobsen-fadøl og en kop kaffe eller te til en fornuftig pris.

Mit personlige udvalg landede på et smørrebrød kronet med karrymarineret sild, pyntet med kapers, sprøde, brændte løgskaller og en cremet æggesalat, fulgt op af et andet med rugmelsstegt rødspættefilet, toppet med håndpillede rejer, frisk dild og en lækker krondildmayonnaise. Lasse derimod foretrak en kombination af marineret og røget sild, anrettet med karamelliseret æblekompot, syrlige havtornbær, lufttørret skinke samt en saftig svinebrystesteg, akkompagneret af kål, revet peberrod, skiver af sprøde æbler og knasende, puffede flæskesvær.

Til dette gastronomiske eventyr kunne en forfriskning selvfølgelig ikke undværes, så mens jeg nøjagtigt valgte en klassisk pilsner fra Herslev Bryghus kombineret med en blåbærsnaps, satte Lasse kursen mod en mere robust smagsoplevelse med en India Dark Ale og en havtornsnaps - og dette skete, inden klokken endda havde rundet middagstid.

Da den første ret ankom, blev jeg øjeblikkeligt fascineret; min karry-sild præsenteredes på et rundstykke rugbrød, der så indbydende ud. Lasses stegte sild var ligeledes et syn for guder, smukt garneret med æbleterninger, havtorn og friske urter. Smagsoplevelsen var intet mindre end en symfoni: karrynoten var afbalanceret og delikat, og hver eneste bid var en eksplosion af nuancer. Lasse virkede til fulde tilfreds, så jeg turde ikke engang anmode om en smagsprøve - skål skulle der selvfølgelig siges, og snapsen blev hurtigt indtaget.

Anden ret var noget, jeg havde set frem til med stor spænding, for rødspættefilet med friskpillede rejer er sjældent en skuffelse. Da retten blev serveret, fremstod den som et maleri: indbydende, saftig og perfekt tilberedt. Lasses svinebryst lignede til forveksling en julefesttallerken, drysset med finthakket peberrod, der mindede om nyfaldet sne.

De sprøde svær på hans tallerken fik mine øjne til at glitre af misundelse, men heldigvis var Lasse så venlig at byde på en smagsprøve - og guds, for en tekstur! Sprødheden var perfekt, og lysten til mere var næsten overvældende. Min egen ret var en sand fest for ganen: fisken smagte, som om den lige var hoppet ud af panden, og den sprøde kombination af krydderurter og mayonnaise harmonerede fuldkomment med både fisken og rejerne.

Under måltidet faldt samtalen på det evige emne: skatteopgørelsen. Da Lasse meddelte, at han havde modtaget en pæn retur, lod jeg mig overbevise om at tjekke min egen - en beslutning, jeg bittert skulle fortryde, da jeg i stedet blev mødt af et krav om at skulle betale ikke mindre end seks tusinde kroner. Min humørbarometer faldt drastisk, og selv ikke den venlige tjener fandt på at trøste mig med et ekstra stykke kage; i stedet måtte jeg nøjes med en enkelt fragilité, der desværre var alt for sødet til min smag.

Lasse derimod havde bestilt en imponerende flødebolle fyldt med vanillecreme, som åbenbart var så himmelsk, at jeg slet ikke nåede at dokumentere den med et foto. Afslutningsvis tog vi turen op til tårnets top, hvor vi i fulde drag nød den betagende udsigt over Københavns maleriske taglandskab.