Dmi varsel om forhøjet vandstand
Stormflodsvarsling handler i bund og grund om at give rettidig advarsel om ekstremt høje vandstande forårsaget af storme, inden situationen når et farligt niveau, hvor skader eller oversvømmelser kan opstå, og dette kritiske niveau er ikke ensartet, men afhænger af lokale forhold og geografiske særlige træk.
Varslingen iværksættes med tilstrækkelig forudseenhed til, at nødvendige foranstaltninger kan træffes, selv under de mest barske vejrforhold, hvor effektiv handling er afgørende. Selvom meteorologiske modeller kan indikere en potentiel storm flere dage i forvejen, udsendes det egentlige stormflodsvarsel først, når prognosens pålidelighed er tilstrækkelig høj til at retfærdiggøre en officiel advarsel, hvilket normalt sker relativt sent i forløbet.
I dag opererer Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) med en varslingstid på op til 36 timer før den kritiske vandstand forventes overskredet, da man på dette tidspunkt typisk har et klart billede af stormens udvikling, herunder dens forventede bane, lavtrykkets bevægelse samt de områder og tidspunkter, hvor vindstyrken vil nå sit maksimum.
I regioner, hvor tropiske cykloner udgør en trussel og kan udvikle sig til livsfarlige situationer, vælger man ofte at udsende varsler med længere varselstid, på trods af den usikkerhed, der uundgåeligt følger med længere prognoseperioder. Et stormflodsvarsel indeholder tre centrale elementer: for det første det præcise tidspunkt (t1), hvor den kritiske vandstand forventes overskredet, for det andet den forventede maksimale vandstand samt det tidspunkt, hvor denne top forekommer, hvorefter vandstanden begynder at falde, og for det tredje det tidspunkt (t2), hvor vandstanden igen synker under det kritiske niveau, og faren dermed er ovre.
Den danske varslingsmodel bygger på lokale kritiske niveauer, der er fastsat for hver enkelt havn eller lokalitet, og som kan være baseret på konkrete terrænhøjder, infrastrukturelle sårbarheder, havneanlæg eller andre kritiske punkter, hvor vandstanden kan forårsage skade. Alternativt kan niveauet være politisk eller administrativt fastsat som det punkt, hvor lokale myndigheder eller beredskabskræfter ønsker at modtage en advarsel for at kunne handle proaktivt.
Den vagthavende meteorolog hos DMI har ansvaret for at udsende varslerne, der præcist angiver, hvornår den kritiske vandstand forventes nået, hvornår og på hvilket niveau vandstanden vil kulminere, samt hvornår den igen falder under det kritiske niveau og forventes at blive der. Den første systematiske stormflodsvarsling i Nordsøregionen blev etableret i Holland som direkte følge af en katastrofal stormflod, der medførte flere digebrud på de dårligt vedligeholdte kystværker, som efter krigen ikke havde modtaget tilstrækkelig opmærksomhed.
I Vesttyskland indførtes tilsvarende varsling efter et alvorligt digebrud i Hamborg, hvor hundreder af mennesker mistede livet. Den første hændelse i Holland og England krævede op imod 2. 000 dødsofre, mens den senere begivenhed i Hamborg resulterede i, at over 300 personer druknede. Efterfølgende kostbare oversvømmelser langs Vadehavskysten i henholdsvis 1976 og 1981-hvor ingen menneskeliv gik tabt, men som alligevel nødvendiggjorde evakuering af omkring 5.
000 mennesker-understregede yderligere behovet for effektive varslingssystemer. I Danmark har ansvaret for stormflodsvarsling altid ligget hos DMI, hvor man kombinerer beregnede vandstandsdata med reelle målinger for kontinuerligt at validere stormflodmodellens prognoser mod de faktiske observationer. Prognoserne ajourføres løbende for de enkelte havne med jævne mellemrum, og i situationer, hvor en stormflod er under opsejling, sker opdateringerne med endnu kortere intervaller for at sikre maksimal nøjagtighed og handlekraft i beredskabet.