Er der alkohol i romtoppe

Forbrugerne risikerer at blive vildledt, advarer foreningen Alkohol & Samfund, mens Folketingets sundhedspolitiske ordførere efter nytårsaften skal tage stilling til en justering af grænseværdien for, hvad der må betegnes som alkoholfri øl, så den harmonerer med internationale standarder, hvor indholdet af alkohol typisk strækker sig op til 0,5 procent.

Billedkredit: Cecile Smetana Louise Grønkjær. Når danskerne i fremtiden nyder en kølig, alkoholfri øl, bør de være særligt årvågne, for selvom produktet markedsføres som fuldstændig fri for alkohol, kan det alligevel rumme spor af ethanol på helt op til en halv procent. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) argumenterer for, at den danske lovgivning bør tilpasse sig de fleste andre europæiske lande, hvor tærsklen for betegnelsen "alkoholfri" netop ligger på 0,5 procent, og hun har derfor planer om at indbyde til politiske forhandlinger om emnet i starten af det kommende år.

"Som sundhedsminister ser jeg gerne, at danske forbrugere får de samme valgmuligheder som i udlandet, og det virker oplagt, at der er en sammenhæng mellem produktets navn og dets faktiske indhold," udtaler Krag, der samtidig udtrykker bekymring for, at nuværende praksis kan føre til forvirring blandt kunderne. Hun insisterer på, at et produkt med selv minimalt alkoholindhold bør benævnes præcist: "Det undrer mig dybt, at man ikke bare kalder det 'alkoholsvag øl' eller noget tilsvarende.

Det giver ingen mening at bruge betegnelsen 'alkoholfri', når der reelt er tale om et indhold af alkohol-selvom det er minimal. For mig er det en logisk brist. " Ministeren understreger dog, at hun generelt bakker op om et større udvalg af øl med lavt alkoholindhold, forudsat at de markedsføres som et bevidst alternativ til traditionel øl med højere promilleprocenter.

På den borgerlige side modtages sundhedsministerens initiativ med en blanding af tilfredshed og hovedrysten. "Vi har enten skulle finde en løsning med det samme eller fremlægge et konkret lovforslag. Nu virker det selvfølgelig flot i medierne-særligt i Jyllands-Posten-så ministeren får ros for initiativet og en god julehilsen fra os, men lad os være ærlige: Vi har i lang tid presset på for en ændring.

Alligevel er det positivt, at hun endelig lytter, for det er absurd, at Danmark har denne unikke undtagelse," siger Sophie Løhde, sundhedsordfører for Venstre, der peger på, at den eksisterende regel er en anomali i europæisk kontekst. Ingen akut fare for helbredet Ifølge Henrik Rindom, der fungerer som overlæge ved Stofrådgivningen, udgør den foreslåede ændring ingen umiddelbar sundhedsrisiko for personer i antabusbehandling, da selv det nuværende grænseværdi på 0,1 procent allerede betragtes som problematisk.

"Det er et kendsgerning, at selv små mængder alkohol kan udløse reaktioner-det gælder uanset om det drejer sig om 0,1 eller 0,5 procent. På de 12 ambulatorier, jeg leder, er det en fast regel, at patienter undgår selv de mindste spor. Jeg har set tilfælde, hvor en person fik en antabusreaktion efter at have indtaget for mange likørchokolader-så selv sukkerovertrukne romtoppe kan være farlige," forklarer Rindom, der dog ikke ser den kommende regulering som en direkte trussel, men snarere som et spørgsmål om tydelig kommunikation.

Markedsanalyser viser desuden, at forbrugerne enten foretrækker klassisk øl med fuld alkoholstyrke eller helt alkoholfri varianter-mellemting har historisk set slået fejl. Bryggerierne har gennem årtier eksperimenteret med begreber som "letøl", "folkeøl" og "frokostøl", men salgstallene taler deres tydelige sprog: Hvis segmentet skal vokse, kræver det, at produktet markedsføres som alkoholfrit-selvom det teknisk set indeholder små mængder.