Er ethanol hydrofob eller hydrofil

Ved to præsentationer for tre 8. klasser. Budskab: Når vand fungerer som et bindemiddel. "Overflader, der er hydrofile, har en stor affinitet for vand. Det ser man hos eksempelvis strandsand, glas og de fleste typer metal. Hydrofobe overflader derimod afstøder vand. Her dannes der nærmest små perler på overfladen, præcis som man kender det fra bagepapir og teflonbelægninger", forklarer Karin Stibius Jensen.

Hun tager to store trekanter af plexiglas op fra sin taske. Ved brug af en pipette drypper hun en enkelt vanddråbe på den ene flade og presser derefter de to trekanter mod hinanden. Nu er de næsten umulige at trække fra hinanden. En dreng på forreste række forsøger først med den ene hånd og dernæst med begge hænder. Men de sidder ganske solidt sammen. Hun redegør for, hvordan vandet suger de to trekanter mod hinanden og fungerer som en slags lim.

Molekylerne trives i det miljø. På en vandskyende overflade vil cellerne derimod trække sig sammen i små klumper, da de ikke trives der. Dette er dog en fordel, når det handler om bakterier og materialer til opbevaring af fødevarer. Hydrofobe overflader er selvrensende på grund af den såkaldte lotus-effekt". Hun fortæller endvidere, at man kan fremstille syntetiske overflader, som kan opvarmes for at blive hydrofile og efterfølgende nedkøles for at blive hydrofobe.

På den måde kan man eksempelvis dirigere en dråbe præcis derhen, hvor man ønsker det. Hun benytter eksemplet med en ketchupflaske, hvor man ønsker en afvisende inderside, så ketchuppen let kan forlade flasken i stedet for at sidde fast indvendigt. Videnskab er bestemt ikke kedeligt. Overfladekemi kan i samspil med diverse strukturer benyttes til vinduesglas, facademaling, paraplyer, pander og vandtæt tøj.

Det er alle steder, hvor man ønsker, at vand og snavs blot skal prelle af. Eleverne ser ligeledes billeder af skøjteløber-insektet på vandoverfladen og lærer, at det er bittesmå hår på benene, der hjælper med at holde det oppe. Skøjteløberens ben er fundamentalt vandafvisende. I sin personlige præsentation viser Karin Stibius Jensen et foto af sin forskergruppe under et besøg hos Danfoss Universe.

Ved det næste foredrag inviterer hun eleverne tættere på, mens hun soder en glasplade til og demonstrerer, hvordan vanddråber efterfølgende hopper af sted på den sodede del, som er blevet ekstremt vandskyende. Et par elever afprøver selv forsøget, mens andre stadig kæmper for at vride plexiglas-trekanterne fra hinanden.

Hun har ikke givet eleverne nogen forberedelse forud for foredraget. Vi tager emnet op til revision efterfølgende. Det centrale her er, at de forstår, hvordan overfladekemi og nanoteknologi kan anvendes i hverdagssituationer. At der ikke er noget mystisk forbundet med det", konstaterer Tina Skjellerup. Det er organisationen Dansk Naturvidenskabsformidling, der koordinerer foredragene til festivalen hvert år i den pågældende uge.

Deltagelse er gratis, og skolerne skal kun finansiere rejseudgifterne til formidleren. Industriens Fond støtter projektet økonomisk. I år har formidlerne holdt oplæg for et betydeligt antal tilhørere. Du har altid mulighed for at afmelde dig eller skifte til en ugentlig opdatering.