Er yoghurt antiinflammatorisk

Det er ikke nødvendigt at tage en total tilgang fra starten, men man kan gradvist integrere de relevante principper i sin daglige rutine og måske forsøge nogle af de foreskrevne recepter fra heftet. Hvis målet er at føde kroppen med antiinflammatoriske egenskaber, anbefales det at sikre en daglig forbrug af syv specifikke fødevarer.

Den ene af dem er kål, som fx blomkål, broccoli, spidskål og grønkål. Det er muligt at fremme de immunologiske reaktioner ved at spise mindst en vis mængde kål dagligt. Dog kan det være nødvendigt at tage det roligt, hvis man ikke er vant til at spise mange grøntsager, da det kan give mavebesvær i begyndelsen. Der er mulighed for at erstatte kartoffelmose med en blomkålsmose og hvid ris med broccoliris, hvilket findes i frysedisken i flere supermarkedskæder.

En vigtig komponent i en antiinflammatorisk ernæring er omega-3-fedtsyre, som primært kan findes i fed fisk såsom laks, makrel, sild, ørred og hellefisk. En voksen kvinde med normal vægt bør stræbe efter at indtage mindst ½ kilo fed fisk hver uge for at tilfredsstille behovet for omega-3. Hvis det ikke er muligt at opfylde denne mængde gennem fisk, kan supplementering med hørfrø, valnødder og raps olie fungere som en hjælp, dog er det ikke en fuldstændig erstatning for det naturlige fiskindtag.

Det anbefales at undgå eller reducere forbrug af sukker, da det ofte består af "tomme kalorier", som udløser et kraftigt stigning i blodsukkeret og potentielt forværker fedtophobning i maven. Nogle af de antiinflammatoriske opskrifter kan indeholde honning eller ahornsirup i små portioner; disse indeholder mest sukker, men har dog en lille mængde mikronæringsstoffer og bruges primært som smagsforbedrere.

Der bør undgås stivelsesrige fødevarer såsom hvid pasta, hvedemel og hvid ris og i stedet vælges fuldkornsversioner. Mad med mange e-numre er også at undgå. Det anbefales at vælge magre animaliske produkter og helst fjerkræ frem for kød fra firebenede dyr. Smør og fløde kan tilladt i små mængder, da det ikke er farligt, men det er bedst at begrænse deres indtagelse, idet studier viser, at animalisk fedt både kan påvirke kredsløbet negativt og påvirke tarmfloraen.

Light-produkter, som indeholder sukker, bør også undgås, da kunstige sødestoffer kan være skadelige for tarmen. Eksperimenter med mus har demonstreret, at indtagelsen af disse sødestoffer kan påvirke kroppens funktioner negativt. For at styrke immunforsvaret anbefales det at spise frugt og grøntsager i store mængder - hvor kålen naturligvis medregnes i denne kategori.

Et mål er at opnå mindst et kilo frugt og grøntsager dagligt, og det anbefales også at konsumere mindst 75 gram blå bær dagligt, hvilket kan være blåbær, solbær eller brombær. Mange af de mikroskopiske planter, som giver fødevarene deres farve, fungerer som føde til de gode bakterier i tarmen. Dette samarbejde mellem en sund ernæring og en sund tarmflora kan bidrage til at reducere inflammatiorer og i nogle tilfælde have en kreftforebyggende effekt.

Det er også nyttigt at spise ingefær dagligt, enten i maden eller ved at drikke en shot. Et stærkt immunforsvar hjælper med at bekæmpe inflammationer på en mere effektiv måde. Videnskabelige undersøgelser har vist, at man kan forbedre sit immunforsvar med hjælp fra forskellige metoder, herunder ingefær. En enkel opskrift på ingefærshot kan også tilpasses efter behov.